Polyester og bomuld er de to mest almindelige materialer, vi bruger i vores tøj i dag. Polyester er et relativt nyt materiale, som blev populært i forbindelse med teknologiske fremskridt efter Anden Verdenskrig. I dag, hvor vi vægter bæredygtighed højere og højere, er polyesters indvirkning på miljøet blevet et stadig mere omdiskuteret emne. Denne diskussion er et skridt i den rigtige retning, da det er vigtigt at belyse både de negative og positive sider ved alle de materialer, vi bruger, for at øge vores bevidsthed som forbrugere om, hvad vi køber og bruger, og hvordan vores adfærd påvirker miljøet.
I mange diskussioner fremstilles polyester som en rigtig miljøsynder – og med god grund. Polyester er et syntetisk materiale, som ofte fremstilles af olie, og det er ingen hemmelighed, at vi bruger for mange ikke-fornybare naturressourcer, og man kan ikke ignorere, at olieproduktionen er problematisk set fra et miljøperspektiv. Det, som diskussionen ofte glemmer, er at fremhæve, på hvilke områder polyester er mere bæredygtigt end naturmaterialer. Derfor har jeg besluttet mig for at tage et kig på polyesters fordele og ulemper set fra et bæredygtighedsperspektiv.
Et af de største problemer med polyester er, at det er en type plastik. Det betyder, at det frigiver mikroplast ved vask og i produktionsprocessen. Under produktionen kan polyester også afgive kræftfremkaldende stoffer, som påvirker fabriksarbejderne og samfundet omkring fabrikkerne. Mikroplast er små plastikpartikler, som kommer ud i vores vandløb og forurener naturen, det vand vi drikker, og den mad vi spiser. Det anslås, at et polyesterplagg frigiver omkring 1.900 plastikpartikler ved en enkelt vask. Dette er uden tvivl et globalt problem. I Norden fjerner de fleste vandrensningsanlæg dog 99 % af alle mikroplastpartikler, og vil man være på den sikre side, kan man vaske sine polyesterklæder i en vaskepose, som yderligere mindsker udslippet af mikroplast i vores vand. De fleste mikroplastpartikler i de nordiske lande stammer fra andre kilder end tøj, for eksempel slid fra bildæk eller skæring på plastskærebrætter. Vandrensningsanlæggene udvikler desuden konstant deres teknologi både til at rense vand og håndtere affaldet.
Reducer mikroplast i vores vandløb ved at vaske syntetiske tøj i en vaskepose mod mikroplast!
At farve polyester kræver en særlig farvningsproces, fordi polyester ikke optager farve let. Processen bidrager med giftige udledninger, der skader planter og vandløb. Men det samme gælder også farvningsprocessen for andre materialer, undtagen for de stoffer, der er farvet med naturlige farvestoffer. Når polyester farves, farves hele fibrene, i modsætning til bomuld, hvor kun overfladen af fibrene farves. Dette gør, at farven ikke falmer ved vask, i modsætning til farven på bomuldsvarer. Fordi polyester er så svær at farve, bliver tøjet heller ikke let plettet af snavs. Spilder du rødvin på en polyesterbluse, er chancen for, at det forsvinder i vask, betydeligt større end for en bomuldsbluse, selvom det ikke er umuligt. Oliebaserede pletter kan dog være svære at fjerne, hvilket også gælder for mange andre materialer.
Vores BEATA kjoler bevarer deres smukke farver vask efter vask.
Når det kommer til vandforbrug under produktionsprocessen, er polyester meget vandbesparende sammenlignet med bomuld. Det er svært at sammenligne de to, da det ene er syntetisk og det andet naturligt, men det anslås, at vandforbruget ved produktion af polyester svarer til mindre end 0,1 % af vandforbruget ved produktion af bomuld. Til produktion af en bomulds-T-shirt går der i gennemsnit 2.700 liter vand. Det er dog vanskeligt at fastslå, hvor meget vand polyesterproduktionen forurener, fx ved farvningsprocessen eller et oliespild, ligesom det også er svært at vurdere, hvor meget vand der forurenes af pesticider under bomuldsproduktionen. Polyester kræver derimod mere end dobbelt så meget energi som bomuld i fremstillingsprocessen.
Ved vask gælder det modsatte; polyester kræver vask oftere end bomuld, fordi det begynder at lugte hurtigere, hvis man sveder. Bomuld behøver derimod ikke at blive vasket så ofte, men kan luftes ud, og når det vaskes, tager det betydeligt længere tid for bomuld end polyester at tørre, hvilket fører til et større energiforbrug, hvis man bruger tørretumbler. Polyester krøller ikke og behøver heller ikke at blive strøget. Polyester ændrer heller ikke pasform eller farve ved vask.
Tunikaen DORIS kan du bare vaske, lufttørre og tage på. Blusen behøver ikke at blive strøget og kommer heller ikke til at krølle i løbet af dagen! Vores polyester-tøj indeholder både polyester og en god del viskose! Så det er blødt og behageligt at have på!
Polyester er ikke biologisk nedbrydeligt og yderst slidstærkt. Det betyder, at skjorten, du har købt i polyester, vil bevare sine egenskaber i 20, hvis ikke 200 år eller mere. Mange naturmaterialer blandes også med polyester for at gøre dem mere holdbare. Sokker er et godt eksempel på dette; en sok i ren bomuld slides op efter kun få ganges brug, mens en polyesterblanding holder betydeligt længere. Selvom det ikke er biologisk nedbrydeligt, er det genanvendeligt, og det er muligt at fremstille ny polyester af gammel polyester. Det er også muligt at fremstille polyester af andre materialer, såsom genbrugte PET-flasker!
Polyester er også svær at erstatte, fordi en så stor del af vores tøj er lavet af polyester, og bomuld ville blive utroligt dyrt, hvis produktionen af polyester stoppede. Polyester er i øjeblikket meget billigt, hvilket er positivt i den forstand, at flere og flere mennesker verden over i dag har råd til tøj, hvilket er godt set ud fra et socioøkonomisk perspektiv. Fast fashion-kæder, især de store fast fashion-giganter i den vestlige verden, udnytter dog dette ved at producere tøj hurtigt i uhensigtsmæssigt store mængder og ofte af polyester af dårlig kvalitet. Polyester af god kvalitet er slidstærkt og holder i mange år, mens polyester af dårlig kvalitet kan miste sin pasform efter blot nogle få vaske. Fast fashion-kæder bruger polyester af dårligere kvalitet, fordi det er billigere, og fordi tøj af dårlig kvalitet slides hurtigere, hvilket får forbrugeren til at købe nyt tøj oftere, hvilket igen er uhensigtsmæssigt set ud fra et bæredygtighedsperspektiv.
Den største ulempe ved polyester, som mærkeligt nok også er dens fordel, er, at det er en slags plastik. Plastikpartiklerne og produktionsprocessen forurener vandløb og naturen. Til gengæld er polyester et utroligt slidstærkt materiale, så længe det er af god kvalitet. Du kan bruge dine polyesterplagg i mange år, og de vil stadig se lige så friske ud som den dag, du købte dem. Det vigtigste, når det kommer til at købe og bruge tøj på en bæredygtig måde, er dog at undgå overforbrug og bestræbe sig på at bruge de plagg, du køber, ofte og i lang tid. Det kan ikke benægtes, at brugen af polyester i fast fashion-verdenen er skadelig for miljøet, men hvis du sørger for at købe polyesterplagg, som du kan lide, og som du ved, du vil bruge længe med kærlighed, så er det i sidste ende et ret bæredygtigt valg.
Især hvis du sørger for at give dem et nyt liv ved at sælge dem videre, forære dem til nogen eller genbruge tøjet, når det bliver tid til det. Hvis du vil læse mere om forskellige materialer, deres oprindelse og anvendelsesområder, kan du klikke her: Maries materialeskole
Kram,
Marie